Herfra hvor vor verden går.....

03-April-2019

Skarø Is er kommet til Sinebjerg

Skarø Is har d.d leveret vores første portion is til forhandling her fra vingården. Vi er således startet idag, så må vi se om folk har lyst til en is her ude på landet med udsigt til Lyø og farvandet.

08-Marts-2019

Foråret så småt kommer frem

Vi er nu igang i marken med beskæring af druerne. Det går støt og roligt. Vi har nu flasket rødvin fra 2017, ikke noget stort år, men dog med en god egefadlagret smag fra armerikansk egefad. Til maj begynder vi at flaske hvidvinen fra 2018. Den er ikke så ringe endda. Rødvinene smager også godt, men skal have lov til at ligge og modne frem til September-Oktober 2019. Hilsen vinbonden og hans kone.

07-Oktober-2018

Den sidste drue er plukket idag

Vi havde nok ikke regnet med at være færdige allerede inden efterårsferien i år :0). - Og det er ikke fordi der var for lidt druer på stokkene. Tværtimod. Masser af skønne druer er plukket, mostet og under behandling til vinen 2018. Med mange gode venner og families hjælp, kom vi i mål og alle druerne har forladt de endnu grønne og frodige planter. Vi glæder os til mostning af de sidste druer og den videre proces.

11-September-2018

Høst og Åben Vingård bliver næsten på samme tid i år

Lige om lidt er de første druer klar til høst og vi holder samtidig Åben Vingård her d. 15. september. I år har besøgende således mulighed for at se de bugnende druer på stokkene, muligvis se høsten ske og produktion gå igang. Vi glæder os !

04-August-2018

Sommeren er aldrig som før - stokkene trives men trænger til vand

Aldrig før har sommeren været som nu og vi taler alle om det. De fleste steder mangler jorden og planterne vand. Vores stokke vil også gerne have vand, men har alligevel haft stor gavn af den lange tørre sommer og vi ser modningen og væksten ske langt tidligere end ellers. Derfor kan vi vist med al rimelighed godt "regne" med at høsten ikke alene bliver god i år, men også tidlig.
Se fx denne artikel i Berlingske Business juli 2018: https://www.business.dk/foedevarer/dansk-vinavl-slaar-alle-rekorder-i-sommervarmen

05-August-2018

Bladene skal af - lys og luft er vigtigt

Så tages der blade af
De røde druer er nu begyndt at få farve og det er startskuddet til at få bladene af i druezonen, så de kan få luft og lys omkring sig.